cafe

Instagram-egnede retter mangler smag på ny restaurant
Konceptrestaurant har masser af ambitioner, men snubler på vejen.

Vi har ambitioner. Men til trods for en Instagram-egnet sommersalat og en forrygende ostetallerken lod restauranten stadig noget tilbage at ønsker.

Anbefalet af I BYEN Dansk Nordisk Restauranter.

De eksisterende lokaler er blevet indrettet med sikre danske designklassikere. Man kan sidde indendørs eller på terrassen under bagsiden af Plænens karakteristiske halvtag.

Vi blev budt velkommen af de venlige tjenere og fik et bord udendørs.

Herlig sommersalat
Vi fik menukort, vand og brød med en lækker urtecreme, og kort efter fik vi forretten, en herlig sommersalat.

Det var Rømø-rejer, pocherede hønseæg, spæde grøntsagstoppe og østjysk hollandaise. En yderst dekorativ sommerfryd af en servering, der ville gøre sig godt på de fleste Instagram-opdateringer.

Men man bliver jo ikke mæt af at spise med øjnene, så vi satte straks gaflerne i maden, og her var det, som om retten ikke helt kunne leve op til sit udseende.

På trods af at det var de fine smagsnuancer og toner, der var på tallerkenen, manglede der på en eller anden måde smag.

Det samme gjaldt skorzonerrødderne, der lå som fine, tyndtskårne guirlander mellem rejer, blomkålsflager og dildtoppe og stort set var uden smag.

Det sker jo, at musikken lige skal spille sig varm, før det rigtig kører, tænkte vi, mens vi kværnede peber og salt ud over retten og nød, at det var sommer.

På siden var der sauce og kartofler. Køkkenets idé var vel, at der både skulle være noget syrligt, noget sødt, noget kraft, noget friskt, noget blødt og noget sprødt på tallerkenen.

Alle spiller røven ud af bukserne, men musikken kommer alligevel ikke ud over scenekanten.